10/10 2018 … jeg vil gerne sige mange tak for en rigtig skøn psykomotorisk behandling. Det gav mig en masse stof til eftertanke,

og en fantastisk følelse i kroppen efterfølgende.
Nanna Jensen, psykomotorikstuderende

Psykomotorisk terapi

Psykomotorisk Terapi/Afspændingspædagogik
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut, som før i tiden hed afspændingspædagog. Jeg holder stadig af den gamle titel, da jeg netop bruger pædagogikken i bevægelsesundervisningen og i behandlingen. Jeg tager udgangspunkt i det hele menneske, der både er krop/motorik og psyke, hvilket den nye fagtitel understøtter.

Mine specialer er individuel behandling og øvelser samt undervisning af hold i sundhedsfremmende bevægelse og træning.

Jeg ønsker, at du som klient skal føle dig tryg. Når du er tryg, kan du flytte dig. Jeg kan hjælpe dig med at se på dine egne ressourcer og din forståelse for samspillet mellem det, du forlanger af dig selv, og din krops reaktioner.

Lidt historie:
Faget opstod i 1940’erne som et ønske om at nuancere forståelsen af sammenhængen mellem krop, psyke og samfund.

Bodil Müller var pionér i faget. Med ønsket om at hjælpe fødende kvinder til en lettere fødsel igennem afspænding sammensatte hun selv sin egen uddannelse. Sidenhen grundlagde hun en skole – Bodil Müllers Afspændingspædagogisk Seminarium, hvorfra jeg i 1996 blev færdiguddannet.

I 1981 blev uddannelsen godkendt som privat udbudt, SU-berettiget, videregående uddannelse. Siden 2002 har den eksisteret som en offentlig 3½-årig videregående uddannelse.

Uddannelsen danner grundlag for at arbejde indenfor mange forskellige områder, ligesom mulighederne for efter- og videreuddannelser er mange.

Du kan læse mere om faget på:
https://ucc.dk/psykomotorisk-terapeut og http://www.dap.dk/

 

 

Ja tak til nyheder og nærvær fra Klinik for Afspænding

Jeg skriver mig op, og glæder mig til straks, at teste mit nærvær med Karins simple metode.

Psst! Du får desuden øvelser, der på simpel vis forbedrer dit nærvær – og dermed dine relationer, din effektivitet, din søvn og … og … og …

Jeg er indforstået med, at Karin sender mig nyheder om sine behandlinger og kurser og inspiration til øvelser i hverdagen.

 

Navn:
E-mail:

Mine tider i klinikken

Mandag og onsdag
kl.: 12.50, 14.10 og 15.30

Tirsdag, torsdag og fredag
kl.: 8.10, 9.30, 10.50, 12.50 og 14.10
BOOK SELV DIN TID:
Klik her og gå til siden book behandling
Ring til mig, hvis tiderne ikke passer dig,
så finder vi ud af det.
Tel: 61 41 95 93

Kærlig hilsen Karin