Nakkesmerter & hovedpine

Fortæl mig om dine gener
Der findes naturligvis mange variationer af nakkesmerter og hovedpine, herunder migræne. Måske har du én af delene, måske har du også andre gener som kæbespændinger eller problemer med lænden.

Under alle omstændigheder er det nyttigt for mig, at du beskriver din historie og dine oplevelser for mig. En gammel skade, kan være en vigtig ledetråd for behandlingen.

Hovedpine og hold i nakken kan skyldes spændinger. De kan naturligvis også komme efter en forkert bevægelse eller en ulykke, som ligeledes er spændinger, der har sat sig. Piskesmæld og hjernerystelse kan du læse om her.

Behandling

Kroppen er et meget komplekst system.
Spænding og smerte er en reaktion på, at noget ikke er, som det skal være.
Jeg afspænder muskler og bindevæv, så leddene i din rygsøjle og i dit kranie regulerer sig, så det hele kan finde retning i mod det optimale.

Ofte finder jeg låsninger i nakkens og kraniets ledforbindelser, men selv i de tilfælde, hvor der ikke er synlige skævheder og låsninger, hjælper afspændingen dig på vej ud af smerterne. Det lavere stressniveau gør nemlig, at du føler dig bedre tilpas, og at kroppen meget lettere kan regulere sig.
For mange er det starten på bedre søvn og mere overkud og glæde i hverdagen.

At leve med kroniske smerter

Hvis du ønsker at få større forståelse for den følelsesmæssige side af dine smerter og spændinger, hjælper jeg dig meget gerne. Vi kan f.eks. se på, hvordan det påvirker dig at have dine smerter, og evt. forløse de følelsesmæssige triggere, du har i den forbindelse.

Læs om Chok Release-metoden her.

Snak med lægen

Hovedpine og nakkesmerter kan have årsager, der er vigtige at få diagnosticeret. Hvis du er i tvivl om, hvad dine smerter skyldes, bedes du tale med din læge.

Find tid i kalenderen

Tilmeld nyhedsbrev

Ja tak til nyheder og viden om forebyggelse og behandling.

Som tak for din mailadresse, sender jeg dig min video med ”Puds glorien” og Hanekammen” Øvelser, der gavner holdning, vejrtrækning og afspænding i skuldrene.

Migræne

Migræne er som udgangspunkt vanskelig, da der ikke findes entydig viden om, hvad det er der sker.
Mange er klare over, at triggere som stress, hormonelle udsving, dårlig søvn, særlige typer mad og drikkevarer, kan udløse migrænen.
Mit bud er, at migrænen udløses når flere triggere er i spil på en gang.

Når jeg kan hjælpe migrænikere til at få det bedre, mener jeg det skyldes, at min behandling sænker stressniveauet både lokalt (f.eks. i nakke og kæber) og generelt i hele kroppen.

Hos nogle er migrænen direkte relateret til trigeminusnerven, som er overstimuleret. I takt med at jeg afspænder og giver plads til denne nerve, lettes smerterne.

Du er velkommen til at ringe og få en snak om, hvad jeg evt. kan gøre for dig.