Motion & Afspænding på hold

Høj faglighed
Er du på udkig efter et hold, hvor du ikke alene bliver guidet igennem øvelser, der tilgodeser hele kroppen, men også lærer om kroppens sammenhænge, når vi bevæger os? Så er du sikkert havnet det rigtige sted.

Fordi Karin har så stort et repetoire af øvelser og forskellige former for kropstræning hun anvender, kommer både vejrtrækning, holdning, balance, led, bindevæv, styrke, kredsløb, smidighed og koordinationsevne under kærlig behandling.
– Trine Nielsen

Kropsbevidsthed

Et af mine formål med undervisningen er, at formidle bevægelse, træning og afspænding på en måde, der skaber kontakt og forbindelse imellem hoved og krop.
Det vil helt konkret sige, at jeg giver plads til reflektion og fornemmelsen af effekten af øvelserne.

Mandagsholdet

Mandag kl. 10.00 – 11.30
28 gange – Pris: 2580,-
Start den 2. september 2019

Tilmelding til start sept 2020 starter den 1/8

Onsdagsholdet

Onsdag kl. 10.00 – 11.30
28 gange – Pris: 2580,-
Start den 4. september 2019

Tilmelding til start sept 2020 starter den 1/8

Sæson nr. 10

Vi følger skolernes feriekalender, så der er ingen undervisning i uge 42 og uge 7.

Tilmeld nyhedsbrev

Ja tak til nyheder og viden om forebyggelse og behandling.

Som tak for din mailadresse, sender jeg dig min video med ”Puds glorien” og Hanekammen” Øvelser, der gavner holdning, vejrtrækning og afspænding i skuldrene.

Hvilken form for træning er det?

Det primære for mig er at levere meningsfuld bevægelsesundervisning. Det er vigtigt for mig, at bidrage til, at deltagerne holder sig i gang og øger deres velbefindende både fysisk og mentalt.

Grundstammen er afspændingspædagogikken, der med  forebyggelse i fokus, ser på deltagernes ressourcer fremfor begrænsninger.

Den første del af de 90 minutter er bevægelse til musik. Den næste øvelser på madras og den sidste afspænding i hvile.

Når jeg planlægger dagens program, sørger jeg for, at vi udfordrer hjernen med træning af koordination og balance.
Det handler ikke om, at det skal se korrekt ud, når du laver dine øvelser, for jeg ved, at det først rigtig rykker, når vi mærker kroppen indefra.
Jeg hjælper dig med at bevidstgøre din egen fornemmelse af holdning og vejrtrækning og hvordan det styrkes. Herunder arbejder vi med bindevævet, så det, der i virkeligheden spænder og trækker i forkerte retninger, kan slippe og blive stærkere.
Disse elementer indgår helt naturligt i træningen af styrke, kondition, smidighed og afspænding.

Bindevævs- strækket er blevet en del af min hverdag, fordi det giver en velværefornemmelse i kroppen, når jeg starter dagen med en ” dans”
– Ellen

Gratis prøvetime

Du skal selvfølgelig have lov til at se, om det er noget for dig.
Skriv eller ring til mig, så jeg ved, at du kommer. Du kan starte når som helst inde i sæsonen, og du betaler naturligvis kun fra den dag, du starter. (Efter din prøvetime).

Erstatningstimer

Bliver du forhindret, kan du frit indhente det tabte på det andet hold.

Inspiration fra andre træningsformer

Jeg går selv til undervisning i forskellige bevægelesformer. Det smitter selvfølgelig af i men egen undervisning.
Du finder derfor elementer af yoga, pilates, aerobics, body-sds grundtræning, bindevævstræning (fascia flow) og meget andet.

God stemning

Man går altid derfra i lidt bedre stand, end man kom, og altid med et smil på læben.
– Trine Nielsen

Jeg elsker at bevæge mig, og jeg har endnu aldrig været træt af at undervise, og det har jeg gjort siden 1998.