Medlemskaber

Danske Psykomotoriske Terapeuter, DAP
– en fagforening kun for medlemmer med en offentlig godkendt uddannelse til Psykomotorisk Terapeut (Afspændingspædagog).

Foreningen af Kranio Sakral- og Kropsterapeuter

RAB registreret

Uddannelse og Beskæftigelse

Specialer
Behandling: Kranio–sakral terapi (KST) og psykomotorisk terapi/afspændingspædagogik.

Undervisning: Bevægelse, træning og afspænding i grupper.

Jeg elsker at behandle
Jeg arbejder med mine hænder. Den kommunikation, der foregår imellem dem og kroppens væv, er vanskelig at forklare. De mange gode resultater, jeg har, gør det mindre og mindre interessant at forklare det hele med hovedet. Du oplever resultaterne, og det mærkes i kroppen.

Jeg er stolt af min uddannelse til afspændingspædagog/psykomotorisk terapeut *. Der fra har jeg min teoretiske basisviden, pædagogikken og psykologien og ikke mindst den særlige kropsbehandling. Jeg er også meget stolt af min kunnen indenfor kranio–sakral terapien. Den bygger på og forklares ud fra den vestlige forståelse af kroppen. Alligevel tilfører den noget – kroppen kan nemlig rigtig meget mere end det mange, som er opdraget med den evidensbaserede tilgang til behandling, går og tror!

Jeg er underviser med stort U
Det giver rigtig god mening at bevæge sig. Jeg bygger min undervisning op, så deltagerne lærer og udvikler sig. Det ER bare mere motiverende at gå sammen med andre, og deltagernes glæde og entusiasme inspirerer mig.

Kroppen og dens mange funktioner og sammenhænge er min store interesse. At beskæftige sig med krop og sind er en uendelig historie, der for mig aldrig bliver kedelig.

For at udvikle mig som behandler og underviser tager jeg løbende kurser. Igennem årene har det hovedsageligt været kurser og efteruddannelser udbudt af min fagforening og kurser i kranio-sakral terapi ved ”Stanley Rosenberg Institut”. Jeg finder også inspiration andre steder fra som f.eks. ”Den Intelligente Krop” ved fysioterapeut Lotte Paarup.

Jeg skal fremhæve, at jeg har de børnekurser i KST, som er nødvendige for at måtte behandle babyer og børn. Jeg har desuden kursus i behandling af børn med særlige behov.

Jeg har endvidere taget kurser i behandling af piskesmæld, hovedpine, indre organmassage, dynamisk ansigtsmassage, åndedræt, bækkenbund, skulder, fod, ben m.v.

Al min integrerede viden og erfaring bruger jeg i behandlingen af den enkeltes særlige problematik både i klinikken og som en naturlig del af min holdundervisning.

 

Uddannelse (En meget forenklet liste over mine uddannelser og kurser):

1996
Dimitteret fra Bodil Müllers Afspændingspædagogiske Seminarium (En privat 3-årig fuldtidsuddannelse, der fra 1986 er statsanerkendt og SU berettiget)

2005 – 2014
Kurser i kranio–sakral terapi ved Stanley Rosenberg Institut

2014 – 2015
Træningskursus i Biodynamics kranio–sakral hos Niklas Patursson

 

Beskæftigelse:

2006
Klinik for Afspænding som selvstændig behandler

2010
Klinik for Afspænding som selvstændig bevægelsesunderviser

2000
Ad hoc opgaver i foreninger og for det private erhvervsliv

1994 – 2009
Aftenskolelærer med undervisning i motion, træning og afspænding, efterfødselstræning og ryg/nakke-specialhold

1996 – 2007
Ansat som afspændingspædagog ved Instituttet for Blinde og Svagsynede med arbejdsområderne individuel behandling, bevægelsesundervisning og ergonomi samt udvikling og undervisning på erhvervsrettet massøruddannelse for blinde og svagsynede